Når politikere bliver forrædere

Trods overvældende folkelig opbakning til Labours leder Corbyn, nægter partiets elite uventet, at ville adlyde deres medlemmers ønsker. I første omgang faldt kupforsøget mod Corbyn til jorden, og da Labour samtidig fik en 50% forøgelse af deres medlemmer i perioden hvor kupforsøget fandt sted.

 

Medlemstallet steg fra 400.000 til 600.000 på blot 10 dage, og over 90% af de nye medlemmer meldte sig ind i protest mod kupforsøget og i støtte til Corbyns lederskab.

Derfor skulle man tro at parlamentsmedlemmerne ville resignere og anerkende deres medlemmers klare tale. Det gjorde de ikke, og mandag den 11 juli stiller de en modkandidat op, i stedet for at rette ind og kæmpe sammen med Corbyn mod den fattigdom som har bredt sig i hele Storbritannien.

 

Heri ligger problemet i vores demokratimodel som det fungerer de fleste steder. Skal politikerne adlyde folket, eller skal folket adlyde politikerne. Det er den udfordring vi ser i alle de vestlige demokratier, nemlig at der ikke mere er overensstemmelse mellem repræsentanterne og folkets værdier. Mange top politikere er både tredje og fjerde generations politikere, og opdraget til fra barns ben til at føle sig som noget særligt.

De har aldrig selv prøvet livet i fattigdom, eller levet uden det sikkerhedsnet som de nu fjerner for ordinære mennesker, og heri ligger dilemaet. Det gudesyndrom som disse mennesker er opdraget og lever med, gør dem fuldstændigt uegnede til at regere på almindelige menneskers vegne, og det er dette der sammen med en udbredt korruption blandt disse mennesker som gør dem til forrædere.

Hvis ikke vi indser disse fejl i vores demokrati, som nu er så tydelige, ja så ender vi i en verden med en lovgivning som indfører feudaltiden igen. Demokratiet var et opgør med Aristokratiet, og de politikere som fejlagtigt tror de er det nye aristokrati, har ikke forstået hvad demokrati betyder, nemlig "styret af folket".